Ny skytte

Jeg vil gerne prøve at skyde hvad gør jeg?
Det er ikke så svært, du møder bare op på en klubaften, og henvender dig i kiosken lige inden for døren, vagtholdet vil så hjælpe dig i gang.
HUSK at medbringe billede ID, ellers er det ikke muligt at komme til at skyde.

Hvad koster det at skyde?
Et medlemskab af Ølsted Skytteforening koster 350 kr. om året.
Vil man skyde med riffel koster det 25 kr. pr skydning, pistol koster 40 kr for cal.22 og grovvåben koster 110 kr. pr. skydning. Her får man både skiver og ammunition.
Hvis man vil prøve inden man evt. vil melde sig ind, kan man skyde de 3 første gange uden medlemskab.
Læs mere under priser
Se også vores velkomst mappe til nye medlemmer

Hvad kan jeg skyde med?
Ølsted Skytteforening råder over mange forskellige typer våben. Vi har både kaliber 22 riffel samt forskellige kaliber 22 pistol/revolver, og en 6″ .357mag Smith & Wesson 686 revolver og en 9 mm STI Trojan pistol og en cal. 32 pistol. Disse kan lånes gratis af medlemmerne.
Derud over har medlemmer også forskellige våbentyper (Walter, Pardini, High Standard, Beretta, STI, Baby Eagel, Tangfolio og Browning bare for at nævne nogle få) , hvor det som regel ikke er det store problem også at få lov til at prøve disse.

Kan man komme ud og skyde som firma/polterabend?
Ja, vi afholder skydning for både firma og polterarben, og vi sammensætter et program som passer til dine ønsker. Et typisk program kunne se således ud: efter velkomst og gennemgang af sikkerhed og våbentyper vil der forgå skydning. Et skydeprogram kunne være 15 skud med riffel på 3 skiver og 10 skud med pistol på 2 skiver.
En typisk pris på et sådanne program vil ligge på 500 kr. for opstart, derefter ca. 80 kr. pr. person som deltager, dvs. for 10 personer ca. 1300 kr.
Men da alle har forskellige ønsker om hvad man vil prøve, har vi ingen standardprogrammer, vi tager en snak om hvad jeres ønsker er og laver program og pris efter dette.
Kontakt formanden på mail eller telefon