Kære medlemmer og venner af foreningen
Jeg står her i dag som nyvalgt bestyrelsesformand – stolt, ydmyg og også en smule bekymret.
Stolt, fordi jeg repræsenterer en forening med stærke traditioner, fællesskab og værdier.
Ydmyg, fordi jeg nu har fået et indblik i, hvor meget arbejde der faktisk ligger bag, før en eneste skive bliver sat op, før døren bliver låst op, og før lyset bliver tændt på banen.
Og bekymret – fordi det arbejde i stigende grad hviler på færre skuldre.
Frivillighed er ikke en service – det er et fællesskab
Mange oplever i dag foreningen som noget, man køber sig adgang til.
Man betaler sit kontingent – og så forventer man, at tilbuddet står klar.
Men sandheden er en anden:
👉 Foreninger er ikke en serviceydelse.
👉 De er medlemsfællesskaber – drevet af frivillige, for frivillige.
Hvis de frivillige stopper, stopper foreningen. Så enkelt er det.
Frivilligt arbejde i Danmark – fakta
Frivilligt arbejde er ikke en lille niche. Det er en grundpille i det danske samfund:
- 40 % af danskerne deltog i frivilligt arbejde i 2024 – det er den højeste andel i 20 år
- Frivillige bruger i gennemsnit 18 timer om måneden på deres indsats
- 66 % af alle frivillige er aktive i foreninger og organisationer – ikke som enkeltstående hjælpere, men som en del af et fællesskab
Inden for idræt og kultur, som vores skytteforening hører under, er frivilligheden særligt udbredt – men også særligt presset.
Udfordringen: Færre hænder – større forventninger
Selvom mange danskere gerne vil bidrage, oplever foreningerne store udfordringer:
- Mange foreninger melder, at det er blevet sværere at rekruttere og fastholde frivillige
- Frivillige vil i stigende grad have fleksible og kortvarige opgaver, hvilket betyder, at der skal bruges flere personer til samme arbejde
- Især aldersgruppen 25–60 år falder fra – netop dem, der traditionelt har løftet bestyrelses- og driftsopgaver
I idrætsforeninger er antallet af frivillige positioner faldet markant over de seneste år, mens antallet af lønnede opgaver er steget – et tydeligt tegn på, at frivilligheden er under pres.
En historie fra virkeligheden (og fra mange foreninger)
Forestil jer en torsdag aften.
Der er klubaften. Nye skytter er mødt op – spændte og forventningsfulde.
Men inden nogen kan skyde, skal nogen:
- låse op
- sætte baner op
- kontrollere sikkerheden
- instruere
- rydde op
- lukke og låse igen
Ofte er det de samme 3–4 personer, der gør det – uge efter uge, år efter år.
De brokker sig sjældent.
Men en dag bliver én væk. Så en mere.
Og pludselig står foreningen med et valg:
Lukke aktiviteter – eller finde nye frivillige.
Det er ikke ond vilje. Det er slid.
Mit budskab som formand
Mit budskab i dag er enkelt:
Foreningen er ikke “nogen”. Foreningen er os.
Hvis vi vil bevare:
- skydesporten
- fællesskabet
- ungdomsarbejdet
- traditionerne
… så kræver det, at flere engagerer sig – ikke nødvendigvis meget, men lidt.
Frivillighed behøver ikke betyde:
- evige bestyrelsesmøder
- store poster
- ansvar alene
Det kan være:
- én vagt
- én opgave
- én aften om måneden
Afslutning
Frivilligt arbejde skaber ikke bare aktiviteter – det skaber tilhørsforhold, ansvar og fællesskab. Det er det, der gør en skytteforening til mere end bare en skydebane.
Mit håb er, at vi sammen kan genopdage den tanke: At medlemskab ikke kun er noget, man har –
men noget, man bidrager til.
Tak fordi I lytter – og tak til alle jer, der allerede giver jeres tid.
//Johnny
