Årsmøde 31.01.2020

Formanden bød de fremmødte velkommen, hvorefter vi gik i gang med stegt flæsk og persillesovs. Maden fra Løsning Kro var til topkarakter. På trods af opsparet sult fra flere af deltagerne lykkedes det os ikke at spise op.

John har nu siddet som formand i 1 år og har gjort en stor indsats for foreningen.

Ros til vedligeholdsudvalget og den nye baneansvarlige Brian, som alle fik en lille erkendtlighed for deres store indsats. 

Foreningen har gjort det godt på terrænbanerne i 2019, hvor der er hentet mange præmier. Ikke mindst til DM, hvor vi fik bronze som forening og Jesper blev danmarksmester.

Tak til Jesper for at gøre foreningens lokale terrænskydning til en bragende succes.

Tak til David for hans fortsatte indsats med at programmere vores medlemsprogram.

Vi havde et lille underskud på 2.000 kr. hvilket skyldtes mange investeringer.

Alle, der var på valg blev genvalgt.

Mødets helt store diskussion var forslagene om ændring af reglerne for erhvervelse af Grovlicens. De nye regler vil blive opslået i nyt indlæg på hjemmesiden.

Lars B. Jacobsen blev udnævnt til æresmedlem, på grund af den store indsats han har ydet, både på den gamle og den nye skydebane.